Om os
Hos os er kunden ALTID i fokus
Johan og resten af teamet hos Farstad Optik forsøger hver eneste dag at give dig mere end du forventer. Det gælder uanset, hvem du er. Vi hjælper både børn, unge, voksne og ældre med synet, hvis der er behov for briller, børnebriller, skærmbriller, kontaktlinser, solbriller eller sportsbriller.
Vi håndplukker selv hvert eneste stel i butikken, så vores udvalg er både unikt og bredt. Sådan sikrer vi, at der ikke gås på kompromis med hverken kvalitet eller design. Derfor finder du utroligt mange forskellige brillestel både i materiale, form, farve og prisniveau fra de bedste brands.
Netop kvalitet, grundighed og optisk faglighed er nogle af vores grundsten. Vores personale er faguddannet og kvalificeret til at give dig en tilbundsgående synsprøve, hvor vi bl.a. måler styrke, foretager kontrol af dit synsfelt, tager øjenfoto af din nethinde og tjekker trykket i dit øje. Alle vores optikere har flere års erfaring, så de har en stor viden om alt fra typiske synsudfordringer til mere komplicerede øjensygdomme.
Farstad Optik er unik, fordi vores kunder betyder ALT for os. Det er vi bevidste om, så derfor vægter vi ordentligt og god kundeservice rigtig højt. Eksempler på det er fx, at du altid er velkommen til at låne stel med hjem til afprøvning i vante omgivelser, at vi har gratis service på briller, at vi tilbyder kaffe ved ventetid samt altid byder dig velkommen og ønsker god dag efter endt besøg.
Ikke som andre brilleforretninger
Vi tror på de individuelle kvaliteter og den personlige profil, som vi har, ved ikke at være en del af de landsdækkende optikerbutikker. Derfor adskiller vi os fra andre brilleforretninger i Danmark.
Farstad Optik er medlem af OptikTeam, der er en frivillig indkøbsforening for uafhængige optikerforretninger. OptikTeam tager udgangspunkt i et nordisk samarbejde og køber briller, glas og kontaktlinser for mere end 2 mia. kr. Det giver os mulighed for at tilbyde konkurrencedygtige priser på vores sortiment, hvilket er til din fordel som kunde.
Du finder os midt i hjertet af Silkeborg, og du kan læse mere om os her på siden og se priser og tilbud, inden du besøger os. Finder du et par briller eller solbriller, som du har set et sted på nettet, så spørg endelig – det kan være, at vi kan fremskaffe dem til en god pris.
Vores historie
På Søndergade 2C har der været optikerforretning i en menneskealder. Her har flere generationer huseret på adressen som i dag er kendt som hjemsted for Farstad Optik.
Indehaver og optiker Johan Farstad overtog forretningen tilbage i år 2004 af et ældre ægtepar og gik ellers i gang med en total modernisering af lokalerne samt udskiftning af inventar. Dernæst var opgaven at etablere en optikerforretning, hvor man tog hensyn til eksisterende loyale kunder, men også ønskede at tiltrække nye potentielle kundegrupper.
Det var en stor beslutning for Johan i sin tid at starte et selvstændigt iværksættereventyr i Danmark, fordi han altid havde troet, at han skulle overtage sine forældres ur-forretning i Norge. Men først ville Johan prøve at stå på egne ben. Han dimitterede fra Optikerhøjskolen i 1998 og kom bl.a. i lære hos Louis Nielsen ham selv. Senere var han en medvirkende årsag til, at Louis Nielsen i Herning blev en succes. Alt dette gav Johan blod på tanden og et erfaringsmæssigt rygstød til at kaste sig ud som selvstændig optiker her i Silkeborg.
I dag har Johan drevet Farstad Optik i 18 år, og han har ingen planer om at skulle tilbage til Norge på andet end familiebesøg og skiferier. Mon ikke der er mange brille- og kontaktlinsebrugere samt solbrillefans i Silkeborg og omegn, som er glade for det.