Alt du skal vide om vores synsprøve

En synsprøve hos Farstad Optik er kort sagt din sikkerhed for et godt syn. Vi har en ambition om at tilbyde dig det bedste udstyr indenfor synsprøve og øjensundhed. Vi har hele tre klinikker som er topudstyret, hvoraf den ene er kørestolsvenlig. Desuden er butikken nem at komme ind i med kørestol eller barnevogn.

Vores synsprøve kan afdække mere end blot, hvilken styrke du skal have i dine brilleglas eller kontaktlinser. Vores optikere besidder både den faglige viden og tekniske kompetencer til at kunne opdage øjensygdomme på et tidligt stadie og se tegn på bl.a. diabetes og højt blodtryk.

Dit syn kan ændre sig over tid, og derfor er det en god idé at få tjekket synet regelmæssigt. Måske bliver det vanskeligt for dig at se langt væk eller læse det med småt. Book din tid nu til en GRATIS synsprøve hos vores dygtige optikere i Farstad Optik og få selv syn for sagen.

Hvordan udfører vi synsprøven på dig?

Det første du vil opleve er, at vi sætter god tid af til selve prøven som varer ca. 30 minutter. Under synsprøven foretager vi målinger og tests som skal sikre, at dine øjne har de bedste forudsætninger for et optimalt syn. Disse målinger og tests udføres ved hjælp af bogstavstavler og en såkaldt phoroptor, der fungerer som en ”kæmpebrille” med mange brilleglas.

Foruden indledende tests af øjets bevægelsesmuskulatur og fokuseringsevne, indebærer synsprøven følgende:

  • Styrkebestemmelse og samsyn
  • Kontrol af synsfelt
  • Vurdering af nethindens tykkelse og lag
  • Foto af nethinden
  • Måling af øjets krumning
  • Måling af øjets lysgennemgang
  • Kontrol af trykket i øjet

I særlige tilfælde kan der være behov for en grundig undersøgelse af hornhinden. Skulle der være problemer, som vi ikke kan løse, henviser vi til øjenlægen.

Vi ønsker at tilbyde den bedste synsundersøgelse for kunden, ved løbende at videreuddanne os og ved at investere løbende i den nyeste teknologi, for at være på forkant med udviklingen og give vores kunder tryg og kyndig vejledning.

Nye tiltag - OCT

Siden 2012 har vi kunne tage billede af nethinden og i april 2023 fik vi vores nye OCT scanner, som giver os mulighed for tidligere og mere præcist at kunne opdage symptomer på øjensygdomme og lave mere præcise henvisninger til øjenlægen. OCT er en videreudvikling af det sundhedsfaglige arbejde og et godt supplement til de undersøgelser, vi har lavet i mange år. Med OCT scanneren kan vi, på baggrund af et digitalt 3D-scan, få et tværsnit af nethinden og måle tykkelsen på lagene og dermed kortlægge den bagerste del af øjet. OCT scanneren kan vise forandringer op til flere år før, synet vil tage skade. Jo tidligere øjensygdomme opdages, jo bedre prognose. Vi kan f.eks. konstatere tidlige tegn på følgende øjensygdomme:

  • AMD
  • Grå stær
  • Grøn stær
  • Nethindeløsning
  • Makulahul
  • Diabetes

En OCT scanning foregår helt smertefrit ved at kunde kigger ind i scanneren og efter kun få minutter får vi resultatet på skærmen.

OCT giver os mulighed for at samarbejde bedre og tættere med øjenlægerne. Optikerne har været på flere kurser og bliver løbende efteruddannet i tolkning og brugen af OCT.

Det er vigtigt at pointere, at øjenlægen stiller den endelige diagnose, men at vi med den nyeste teknologi kan opdage tidlige tegn på øjensygdomme.  

Hvad ellers?

Som en vigtig del af synsprøven vil vi stille dig en række spørgsmål om arbejdsmiljø, læsevaner, øjenproblemer, hovedpine o. l., og ud fra prøveresultater og svar vil du få et forslag til løsning af eventuelle synsproblemer. Løsningen kan f.eks. være synstræning, kontaktlinser eller briller, som du naturligvis får til gode priser hos os.

Få en GRATIS synsprøve

Bestil din tid til en gratis synsprøve hos os i Silkeborg ved at ringe på tlf. 86 82 15 14 eller skriv til info@farstadoptik.dk. Du kan også nemt og hurtigt booke en tid via vores onlineformular her.

Noget for Dig?