Solbriller med UV beskyttelse hos Farstad Optik i Silkeborg

Der er mange fordele ved at bruge solbriller om sommeren, og en af de helt store er naturligvis, at de beskytter mod UV stråler. Du kan altså nyde det dejlige sommervejr uden at bekymre dig om, hvorvidt dine øjne tager skade eller bliver irriteret af solen. Du kan finde dit nye sæt solbriller med UV beskyttelse hos Farstad Optik i Silkeborg. Vi har et bredt udvalg, som du kan se i butikken, hvis du er på udkig efter et par gode solbriller til sommer.

Solbriller med UV beskyttelse hjælper mod UV stråling

UV stråling kan være særdeles skadeligt for øjnene, og derfor er det oplagt med et sæt solbriller med UV beskyttelse. Men hvad er UV stråling egentlig, og hvorfor er det skadeligt? De stråler solen udsender har varierende bølgelængder, og derfor skal vi også forstå andre typer stråling for at forstå UV stråling. Her er en liste over forskellige typer af stråling:

  1. UV stråling: Denne type stråle kan vi hverken se eller føle, hvilket gør den særdeles farlig. Den har en bølgelængde på 200 til 400 nm.
  2. Synligt lys: Denne stråling er det vi ser som sollys, og har en bølgelængde på 400 til 750 nm.
  3. Infrarød stråling: Denne type stråling mærker vi som varme, og den har en bølgelængde på mere end 750 nm.

De forskellige typer stråling skelnes altså ud fra bølgelængden, og UV stråling er særligt farlig, fordi vi hverken kan se eller føle den. Vi opdager derved ikke, hvor meget vi egentlig bliver udsat for den og har derfor også svært ved at vurdere, hvornår vi skal søge i ly for den. Øjnene kan særligt tage skade af den, og det er derfor vigtigt, med solbriller med UV beskyttelse, når du er ude i solen.

Se mere om hvordan du beskytter dine øjne på:
www.beskytdineøjnemodsolen.nu